Den tidligere feltlæge Patrick Sumner er på flugt fra sin fortid og stævner ud med en hvalfangerbåd, der har kurs mod Arktis. Rejsen bliver en kamp for overlevelse i en verden af blod og is. Den nådesløse natur matches af de rå besætningsmedlemmer, ikke mindst den brutale harpunér Henry Drax. Samtidig har skibets ejer og kaptajn en hemmelig plan, der skal sikre, at rejsen bliver profitabel, uanset hvor mange hvaler de fanger. Colin Farrell og danske Roland Møller er blandt de medvirkende i det fejende flotte, ultrabarske hvalfangerdrama, der bygger på Ian McGuires roman 'Nordhavet'. Medvirkende: Jack O'Connell, Colin Farrell, Stephen Graham, Roland Møller m.fl. Instruktion: Andrew Haigh.